Gallery
zeige Hintergrundbiler
Gallery
zurück zur Seite
DEU |  ITA |  ENG |  NED |  NOR |  ESP |  HUN |  SWE |  SVK |  FIN |  RUS |  POL |  DAN
  © 2017 by Hotelinfo Südtirol
TIPS OG OPLEVELSER / Do's og don'ts for Sydtyrolske kendere

Do's og don'ts for Sydtyrolske kendere

Hvordan du giver det bedste indtryk og undgår pinlige situationer:
Ofte er det kun små ting som adskiller eksperterne og kenderne fra de håbløse turister.  Georg Weindl har lavet en liste over tips som får dig til at fremstå selvsikker og sikrer at du efterlader et godt indtryk.  Og, forresten, så vil ferien også være sjovere.

Hvad du ikke bør gå glip af
Sydtyrol byder på masser af elegante gourmetrestauranter.  Alligevel burde du spise på en traditionel kro.   Et velsmagende køkken og en indbydende stemning med venlige værter venter på dig.

Hvorfor ikke forlade de nedtrådte stier?
Hvorfor ikke prøve en skøn vandretur en tidlig morgen eller når det er solnedgang?  Nyd den dejlige atmosfære og den enestående stilhed i de sydtyrolske bjerge.

Fremmede vil hilse på dig på gaden
Vær ikke urolig. Det er helt almindeligt at hilse på folk i de mange bjerglandsbyer og langs vandreruterne, også selvom du ikke har mødt dem før. Hils simpelthen igen.  Det koster ikke noget og du vil ofte blive mødt med et venligt smil.

Sydtyrolere er tilbagelænede og afslappede.
Selvom dit måltid tager lidt længere tid på en restaurant er der ingen grund til panik.  Her går du ud for at mødes med folk og snakke med dem, og ikke kun for at fylde maven.  Vær selvsikker, rolig og venlig og du vil blive overrasket over hvor hurtigt tiden går og hvor sjovt du kan have det.

Et glas rødvin før frokost
Dette kan kun anbefales hvis du vil anses for at være alkoholiker.  Du bør drikke hvidvin i stedet.

Det klassiske “faux pas”.
At bestille en cappuccino eller, endnu værre, en latte macchiato efter et fint måltid. Det er barbarisk for enhver gourmet.  Før dig frem med stil og bestil en espresso eller en "caffé macchiato". 

Vær ikke bange for at skifte din gennemsvedte skjorte efter en tur i bjergene.
Men vær venlig ikke at gøre det i hytten eller ude på terassen.  Dette er lige så kultiveret som at gå i kirke iført svømmetøj.

Aperitif and Digestive
Sydtyrolerne drikker et godt glas hvidvin som aperitif.  Men en “Tiroler” (hvidvin tilsat lidt Campari og citron) eller prosecco er meget populært blandt kvinder.  Italienerne nyder også en Gingerino, Bitter eller en campari soda som en aperitif.  Efter måltidet burde du slutte af med noget lokalt, som for eksempel en Ramazotti, Cynar, Montenegro osv., men kenderne får et glas snaps fra et af de lokale destillerier.

Stor eller lille øl.
Sydtyrolerne får normalt en lille øl (0,2) men gerne flere af dem.  Turister får normalt en stor øl (0,4).  Det samme gælder hvedeøllen.  Sydtyrolerne får en lille en (0,3), og turisterne får en stor en (0,5)

Brød på bordet.
Brød og drikkepenge er normalt inkluderet i prisen på maden.  Derfor kan du få mere brød uden at skulle betale ekstra.  Men du skal ikke overdrive, og du skal ikke lægge brød tilbage i kurven, hvis du allerede har taget en bid af det.

Billister, vær forsigtige
Nogen gange er billister i Sydtyrol udsat for pres, og nogen gange vil du blive udsat for dristige overhalinger.  Men det er ofte på grund af de mange sving og de lokales lange vej til arbejde.  Nogen gange viser de sydtyrolske billister ikke meget forståelse for langsomt kørende turister som gerne vil nyde udsigten.  Når det er muligt, burde du køre ind til siden og lade dem passere.  Vis lidt forståelse for de lokale.  Sommetider i højsæsonen har de det ikke let.

Sydtyrolske vaner.
Især på de traditionelle kroer og til festivaller eller begivenheder får sydtyrolerne sig en øl for meget. I så fald bliver sydtyrolerne meget glade, højlydte og lader følelserne få frit løb.  Sommetider kan der opstå nogle uvenlige situationer og de diskuterer højlydt med hinanden. Ellers er de generelt meget venlige og hjælpsomme, og elsker at snakke om alt og ingenting.

Ryg, men ryg udendørs
Ikke-rygere er beskyttet af den nationale anti-rygningslov.  Dette betyder at du kan ryge i de særligt skiltede rygerum eller udenfor.  Rygning har længe været forbudt på offentlige områder. Se dig omkring, og ret dig efter hvad folk gør.  Det skal nok virke de fleste gange.

Det sydtyrolske køkken
Generelt er det meget godt og varieret. Hvis du har lyst til at smage noget traditionelt, burde du vælge en typisk sydtyrolsk ret.  Italienske retter og de mange pizzaer hører som regel til de lettere retter.  Spørg ikke altid hvad det er og hvad der er i.  Bare smag på det og du vil ikke blive skuffet. Tjenerne er som regel venlige til at fortælle dig hvad dagens ret er, eller hvad specialiteterne er.